Partnerskaber

Partnerskaber

Tænketanken EQUALIS er en politisk og kommercielt uafhængig non-profit tænketank, der går forrest i kampen for et mere ligestillet arbejdsmarked i Danmark, hvor alle har lige muligheder. Men den dagsorden kan vi ikke sætte alene. Vi har brug for partnere, der deler vores vision.

EQUALIS’ partnere inkluderer virksomheder og organisationer, der ligesom os vægter uafhængige og metodisk solide analyser og undersøgelser som nøglen til et mere ligestillet arbejdsmarked. Når du og din organisation bliver partner i EQUALIS, tager I aktivt del i ansvaret for Danmarks fremtidige arbejdsmarked. Samtidig åbner der sig en række særlige muligheder for jer.

Hvorfor blive partner med EQUALIS?

Tænketanken EQUALIS er den samlende videnspartner for beslutningstagere i erhvervsliv og politik, på diversitetsdagsordenen. Vores formål er at bygge bro mellem viden, der forandrer og handling, der realiserer forandring. Men det formål kan vi ikke nå alene. Vi har brug for partnere, der deler visionen om et arbejdsmarked, hvor alle har lige muligheder.  

EQUALIS er grundlagt, fordi vi i Danmark i dag generelt bruger for lidt data og forskning, når vi definerer og arbejder med de diversitets- og ligestillingsudfordringer, der i høj grad præger vores arbejdsmarked og erhvervsliv.

I den brede debat har vi derudover en tendens til at ty til anekdotisk evidens frem for veldokumenteret forskning, og alt for længe har vi hørt på alt for optimistiske konklusioner, der har bund i en skæv selvfortælling i Danmark om, at vi da har ligestilling mellem kønnene. 

Realiteten er, at der i Danmark eksisterer en lang række kulturelle og strukturelle barrierer for lige muligheder på arbejdsmarkedet, og kun hvis vi starter en løsningsorienteret og datadrevet samfundssamtale, kan vi få brudt de barrierer ned. 

Med det for øje har vi i EQUALIS, i samarbejde med Deloitte, udviklet et måle- og monitoreringsværktøj, der med en krog i FN’s verdensmål afdækker hele det danske arbejdsmarked med udgangspunkt i fem temaer; arbejdsmarkedstilknytning, karriereudvikling, arbejdsmiljø, ansvar og ledelse samt indkomst og formue. 

Med Diversitetsbarometeret i hånden har Danmark det nødvendige overblik over data og kan en gang for alle slette “anekdotisk” i “anekdotisk evidens”, og arbejde aktivt i den rigtige retning for et mere ligestillet arbejdsmarked.  

Fordi Danmark har brug for det.  

Bl.a. fordi mangel på kvalificeret arbejdskraft udgør i dag danske virksomheders største vækstbarriere. Og udfordringerne står til at fortsætte i fremtiden, i takt med at de yngre generationer bliver stadig mindre og mindre. Befolkningsgruppen mellem 18 og 45 år forventes således at udgøre blot 32 pct. af den samlede danske befolkning i 2040; et fald på 6 procentpoint siden år 2000 (Danmarks Statistik). 

Hvis vi på samfundsplan skal kunne styrke erhvervslivets udvikling og konkurrenceevne og opnå fordele på innovation og vision, er der derfor et behov for at sikre, at vi aktiverer alle talenter og ressourcer i samarbejdet, at vi skaber et inkluderende og attraktivt arbejdsmarked, hvor alle trives og har lyst til at bidrage.  

Her hjælper Diversitetsbarometeret.  

Diversitetsbarometeret udgives netop hvert år, ligesom det udbygges med data om flere diversitetsdimensioner. Det bliver dermed, med dets omfattende datasæt, muligt at følge udviklingen for diversiteten og ligestillingen på det danske arbejdsmarked detaljeret og tæt. 

Vores øvrige arbejder fokuserer på at imødekomme de videnshuller, som Diversitetsbarometeret årligt viser og udarbejde handlingsorienterede løsninger til at imødekomme udfordringer.  

EQUALIS’ partnere er derfor virksomheder og organisationer, der ligesom os tror på, at uafhængige og metodisk solide data, analyser og undersøgelser er vejen mod et mere ligestillet arbejdsmarked.

Hvad får I ud af at være partner med EQUALIS?

Større strategiske partnerskaber indgås om projekter eller andre individuelt tilpassede aftaler.

Partnerskaber med honorar, som nævnt nedenfor, giver særlig adgang til følgende aktiviteter og fordele:

  • Strategisk sparring: En workshop med strategisk sparring og vejledning på virksomhedens/organisationens udfordringer eller problematikker – af EQUALIS’ eksperter, med afsæt i forskning og data 

  • Fremtidig adgang til Diversitetsbarometeret i benchmark-format: Med partnerskaber kan EQUALIS fortsætte videreudviklingen af Diversitetsbarometeret, så det aktivt kan bruges i en virksomhedskontekst til fx benchmark og som strategisk pejlemærke til at sætte måltal eller værktøj til konkretisere S’et i ESG-strategien  

  • Handlingspanel: Mulighed for at indgå i EQUALIS’ handlingspanel, hvor I kan bidrage med viden om de diversitetsudfordringer, I møder og bidrage til at identificere videnshuller, så I sammen med andre virksomheder får den viden, I har brug for til at træffe bæredygtige beslutninger for diversitet og ligestilling. Samtidig bedes I dele de gode løsninger, I har, som bør videreformidles til gavn for andre i lignende situationer.  

    Organisationer i handlingspanelet tilbydes også at blive inddraget i undersøgelser og analyser.  

    Det er frivilligt at deltage i videnspanelet, og partnervirksomheder kan også vælge at deltage i nogle sammenhænge, mens andre fravælges. 

  • Gratis oplæg: 2 gratis oplæg efter eget ønske om den viden, som EQUALIS opbygger (som ellers er underlagt honorar) 

  • Eksklusive webinarer: Mulighed for deltagelse på webinarer, kun for partnere, der giver jer ny viden og perspektiver på diversitetsrelaterede emner, ligesom I får mulighed for at indgå i dialog med oplægsholdere og andre deltagere. Der afholdes som minimum et webinar i kvartalet

  • Viden før alle andre: I får den nyeste viden fra EQUALIS direkte i jeres indbakke. I modtager den viden før alle andre, så I får de bedste muligheder for at anvende tænketankens arbejde i egen organisation og evt. ekstern kommunikation 

  • Netværksarrangementer: Til alle større fysiske arrangementer, som EQUALIS holder, inviteres partnere til netværk enten før eller efter det officielle arrangement. Fx inviteres partnere til kaffe, morgenmad og netværk i forbindelse med Diversitetsbarometerkonferencen, inden konferencens officielle velkomst

  • Partnerskabsdag: Der afholdes et årligt partnerskabsarrangement, hvor EQUALIS samler alle partnere og sæter spot på et relevant tema på diversitets- og ligestillingsdagsordenen

  • Branding: Adgang til brug af EQUALIS logo i egne kanaler samt bliver sat på EQUALIS’ liste over partnere, som fremhæves til alle EQUALIS’ arrangementer. Hermed kan I vise medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, at I aktivt støtter op om tilvejebringelsen af viden og data til fordel for et arbejdsmarked, hvor alle har lige muligheder   

Ønsker I at støtte EQUALIS’ arbejde, er følgende støttemuligheder tilgængelige for et års partnerskab:

  • Virksomheder og organisationer (med over 300 medarbejdere)
    Kr. 60.000

  • Mellemstore virksomheder og organisationer (med 100 – 299 medarbejdere)
    Kr. 40.000

  • Virksomheder og organisationer (med op til 99 medarbejdere)
    Kr. 10.000

  • Små øvrige organisationer, såsom NGO’er, diversitetskonsulenter mv.
    Kr. 1.000

  • Videnspersoner og individer med interesse
    Kr. 350

Note: Alle beløb er eks. moms. Virksomheder kan få fradrag for velgørenhed. Satsen for fradraget varierer dog afhængig af virksomhedstype med maksimale grænser. Der gælder ikke nogen øvre grænse for din virksomheds fradrag for bidrag til velgørende formål, hvis bidraget kan anses for en almindelig driftsomkostning eller for en reklameudgift. Læs mere på skat.dk.

Nuværende partnerskaber

Tænketanken EQUALIS er en politisk og kommerciel uafhængig non-profit tænketank, der går forrest i kampen for et mere ligestillet arbejdsmarked i Danmark, hvor alle har lige muligheder. Men den dagsorden kan vi ikke sætte alene. Vi har brug for partnere.

Bliv partner

Tænketanken EQUALIS er en politisk og kommercielt uafhængig non-profit tænketank, der går forrest i kampen for et mere ligestillet arbejdsmarked i Danmark, hvor alle har lige muligheder. Men den dagsorden kan vi ikke sætte alene. Vi har brug for partnere.