PUBLIKATION

Diversitetsbarometer 2023 

Diversitets-barometer 2023 

En årlig kortlægning af kønsdiversitet og -ligestilling på det danske arbejdsmarked

Intro
Download publikationen
Temaer
Konklusioner

INTRO

Hvor langt er vi fra at opnå reel ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet i Danmark?

Alt for længe har vi hørt på alt for optimistiske konklusioner på baggrund af det spørgsmål. Konklusioner, der har bund i en skæv selvfortælling i Danmark om, at vi da har – eller er tæt på at have – ligestilling mellem kønnene. Men sandheden er, at der i Danmark eksisterer en lang række kulturelle og strukturelle barrierer for lige muligheder på arbejdsmarkedet, og kun hvis vi starter en løsningsorienteret og datadrevet samfundssamtale, kan vi få brudt de barrierer ned.


Derfor har vi, tænketanken EQUALIS, i samarbejde med Deloitte, udviklet et nyt måle- og monitoreringsværktøj, der afdækker kønsligestilling og -diversitet på hele det danske arbejdsmarked. Spar Nord Fonden bakker også finansielt op om barometerets tilblivelse.

Med en krog i FN’s verdensmål giver Diversitetsbarometeret for første gang et samlet overblik over tallene for, hvordan det står til. Tallene opdateres årligt, og giver derfor mulighed for at monitorere udviklingen.

Barometeret fokuserer på lige repræsentation og reel ligestilling mellem kønnene inden for temaerne Uddannelse og karriere, Arbejdsmarkedstilknytning, Arbejdsmiljø, Ledelse og ansvar, Indkomst og formue.

For hvert tema angiver barometeret med en indeksværdi, hvor tæt vi er på at have lige repræsentation mellem kønnene eller om der er kønsskævhed, hvor enten kvinder eller mænd er overrepræsenterede. Barometerindekset er baseret på gennemsnitlige værdier af 22 udvalgte indikatorer for kønsligestilling og diversitet på det danske arbejdsmarked fordelt på de fem temaer. Indikatorerne er konverteret til en skala fra -5 til 5. Negative værdier angiver, at kvinder er overrepræsenterede inden for det tema eller undertema, som indikatoren skal beskrive, mens positive værdier angiver, at mænd er overrepræsenterede.

Herunder kan du se Diversitetsbarometeret anno 2023. Ved at bruge knapperne øverst, kan du læse hovedkonklusionerne for hvert tema og de tværgående konklusioner for årets Diversitetsbarometer.

For mere information, kan du downloade publikationen her:

Diversitetsbarometer 2023

Du kan også læse meget mere om de casepartnere, der medvirker i årets barometer her:

Casepartnere

Og de tekniske forklaringer bag barometeret finder du her:

Teknisk bilag

TEMAER

Opsummering af temaer for 2023

Kvinder og mænd træffer kønnede uddannelsesvalg, som afspejler sig i forskellige karriereveje. Mænd avancerer hurtigere end kvinder

Kvinder og mænd uddanner sig på forskelligeniveauer. Mænd er overrepræsenterede på grundskoleniveau, erhvervsfaglige uddannelser og korte videregående uddannelser som det højest fuldførte uddannelsesniveau, hvorimod kvinder i højere grad læser mellemlange og lange videregående uddannelser.

Mænd er stærkt overrepræsenterede på STEM+-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, matematik, erhvervsøkonomi, økonomi og jura) og tilhørende brancher på trods af, at 39 procent kvinder læser på STEM+-uddannelser. Kvinder er derimod hovedsageligt overrepræsenterede inden for sundheds- og socialvæsnet (81 procent).

 

Flest mænd er involveret i dødsulykker på arbejdspladsen, mens kvinder er overrepræsenterede, når det kommer til udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø

Kvinder og mænd anmelder nogenlunde lige mange arbejdsskader og erhvervssygdomme, som konsekvenser af fysiske rammer på arbejdet. Bag tallene ser vi dog en kønsforskel i karakteren af arbejdsulykker. Langt de fleste dødsulykker på arbejdspladser sker for mænd, hvorimod kvinder i højere grad udsættes for arbejdsrelateret vold på offentlige arbejdspladser.

Når det kommer til udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, er kvinder overrepræsenterede. Kvinder angiver i højere grad end mænd at være udsat for arbejdsrelateret stress og seksuelle krænkelser. Andelen af kvinder, der oplever at være stresset på arbejdet, er 42 procent større end andelen af mænd, og over dobbelt så mange kvinder (6,9 procent) som mænd (2,2 procent) angiver at have oplevet seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen.

Arbejdstype, -byrde og fravær på arbejdsmarkedet er essentielle faktorer for løn og karriereudvikling og er præget af kønsforskelle

Mænd er i højere grad fuldtidsansat end kvinder (henholdsvis 84 og 72 procent) og arbejder i gennemsnit 4,9 timer mere om ugen. Kvinder har derimod større fravær fra arbejdsmarkedet for at tage vare på børn.

Derudover har kvinder i gennemsnit større fravær fra arbejdsmarkedet end mænd. Overrepræsentation i fravær vedrører barselsorlov, hvor kvinder i gennemsnit tager 35 ugermere end mænd, men også barns sygdom. 110.927 personer har registreret fravær grundet barns sygdom. Kvinder stod for 64 procent af disse registreringer.

Flere kvinder end mænd har fravær, der skyldes egen sygdom. 64 procent flere kvinder end mænd har registreret fravær ved egen sygdom i 2021.

Mænd er stærkt overrepræsenterede i ledelsesstillinger i både den offentlige og private sektor og som professorer på de danske universiteter

I den offentlige sektor udgør kvinder 30 procent af det øverste ledelseslag.

I private virksomheder med over 50 ansatte udgør kvinder 26 procent af vice president- og direktørstillinger, som ikke er virksomhedens øverste direktør.

Kigger vi på virksomheders øverste ledelsesniveau, hvor personer er ansat i en administrerende direktør-/CEO-stilling, er andelen af kvinder 11 procent.

Mænds nettoformue er markant større end kvinders. Kønsforskellen er mindst fremtrædende ved disponibel indkomst

Der er forskel i kvinder og mænds gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst på 112.074 kr. i mænds favør. Forskellen i disponibel indkomst, hvori blandt andet også offentlige overførsler indgår, er det halve af forskellen for erhvervsindkomst svarende til 57.676 kr., fortsat i mænds favør.

Mænd har også en højere pensionsopsparing, når vi kortlægger størrelse på pensionsformue for de 60-65-årige. Når vi undersøger mænds og kvinders nettoformue, ser vi også en forskel mellem kønnene. Mænd har i gennemsnit en større nettoformue end kvinder. Forskellen i kvinders og mænds nettoformue er 950.270 kr.

KONKLUSIONER

Tværgående konklusioner

Manglende kønsdiversitet i ledelseslag udgør den største ulighed i barometerets beregninger

Mænd er stærkt overrepræsenterede i ledelseslag på tværs af brancher. Både i ’mandsdominerede’ og ’kvindedominerede’ fag gælder det, at andelen af mænd i toppen er relativ stor.

Data viser samtidig, at karriereforskelle mellem mænd og kvinder indtræder forholdsvist tidligt. Allerede fem år efter endt uddannelse vækster mænds karriere hurtigere end kvinders, når vi måler på lønvækst. Hvor mænds løn i gennemsnit stiger med 48 % over de første fem år, stiger kvinders med 35 %.

Anbefaling #1
EQUALIS anbefaler, at manglende diversitet i ledelse undersøges ud fra et nuanceret blik på karriereforløb og forskelle i motivation og barrierer – fra valg af uddannelsetil fra- eller tilvalg af ledelsesposter.

Kvinder har i højere grad end mænd udfordringer med faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og har større fravær fra arbejdet

Andelen af kvinder, der oplever at være stressede på arbejdet, er 42 % større end andelen af mænd, og kvinder angiver i langt højere grad end mænd at være blevet udsat for seksuel chikane og/eller uønsket opmærksomhed på arbejdspladsen. Samtidig viser data, at kvinder i højere grad end mænd er fraværende fra arbejdspladsen grundet egne sygedage. 64 % flere kvinder end mænd har registreret fravær ved egen sygdom i 2021.

Anbefaling #2
EQUALIS anbefaler, at sammenhængen mellem kønsforskelle i jobfravær grundet egen sygdom, psykisk arbejdsmiljø og fordeling af opgaver i hjemmet undersøges med henblik på at kortlægge årsager og løsninger.

Uagtet hvilket mål for indkomst og formue, der anvendes, har kvinder færre midler end mænd

Ulige løn er en generel samfundsmæssig problematik og en væsentlig ligestillingsudfordring. Men indkomst og formue dækker over mere end indtægt fra arbejde. Data viser fx, at mænd i gennemsnit har en 950.270 DKK større nettoformue end kvinder.

Anbefaling #3
EQUALIS anbefaler, at årsager til formueforskellen mellem mænd og kvinder undersøges. Herunder med særligt fokus på at få kortlagt, hvilke strukturer og normer der driverforskellene.

Mænds og kvinders arbejdsmarkedstilknytning udgør den næststørste kønsskævhed i barometerets målinger

Denne skævhed drives i høj grad af mænds og kvinders forskellige kønsrollemønstre, når det gælder barsel og børn. I gennemsnit har mænd i 2020 afholdt fem ugers barsel, hvor kvinder har holdt 40 uger. Forskning viser, at kvinders årsløn falder drastisk, når de bliver mødre, og forbliver 20 % lavere på den lange bane. Det samme gælder ikke for fædre.

Anbefaling #4
Ny lovgivning sikrer 11 ugers øremærket orlov til fædre og medforældre, men skal lovgivningen have en positiv effekt for kønsligestilling på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de øremærkede uger tages i brug. Derfor anbefaler EQUALIS, at implementeringen følges tæt, så eventuelle udfordringer og barrierer for fædre og medforældres brug af de øremærkede uger opdages og håndteres så tidligt som muligt.