VORES INDSATSER
Gennem vores indsatsområder bygger vi bro mellem forskning, politik og erhvervsliv
Regulativer og lovgivning
Virksomheder skal i stigende grad – og med god grund – forholde sig til og leve op til europæiske såvel som danske regulativer og lovgivning på området, med krav om diverse måltal og dokumentation for repræsentativitet i stab og ledelse, talentstrategi og -udvikling, bæredygtige investeringer, overholdelse af rettigheder og konventioner i forsyningskæde med videre.
EQUALIS bidrager med vejledning og hjælp til at oversætte og implementere reglerne på virksomhedsniveau, men der er også en stigende efterspørgsel på en samlende instans, der afdækker, hvad nuværende og kommende lovgivning på ligestillingsområdet betyder for danske virksomheder og hvordan de bedst kan bruge kravene strategisk som løftestænger for egne ambitioner og udvikling frem for at se kravene som administrative byrder.
Mere specifikt er der behov for viden ’bag om reglerne’, så at sige, der ikke blot vedrører, hvordan reglerne implementeres korrekt, men også identificerer de mere subtile kulturelle og strukturelle mekanismer, der opretholder og reproducerer ulighedsskabende dynamikker.
Denne viden skal sikre, at virksomheder ikke bare lever op til reglerne, men at de når effektivt i mål med selve formålet med reglerne og anvender reglerne som løftestang for en endnu mere positiv udvikling.
EQUALIS er den samlende instans, der tilvejebringer viden og analyser om det, der ligger ’bag om’ regulativer og lovgivning, der dels skal støtte virksomheder og organisationer i arbejdet med ligestilling, men også gennem høringer og arbejdsgrupper skal bidrage til udformning af fremtidig lovgivning og udmønte sig i konkrete forslag til policy ændringer.
Regulativer og lovgivning
Virksomheder skal i stigende grad – og med god grund – forholde sig til og leve op til europæiske såvel som danske regulativer og lovgivning på området, med krav om diverse måltal og dokumentation for repræsentativitet i stab og ledelse, talentstrategi og -udvikling, bæredygtige investeringer, overholdelse af rettigheder og konventioner i forsyningskæde med videre.
EQUALIS bidrager med vejledning og hjælp til at oversætte og implementere reglerne på virksomhedsniveau, men der er også en stigende efterspørgsel på en samlende instans, der afdækker, hvad nuværende og kommende lovgivning på ligestillingsområdet betyder for danske virksomheder og hvordan de bedst kan bruge kravene strategisk som løftestænger for egne ambitioner og udvikling frem for at se kravene som administrative byrder.
Mere specifikt er der behov for viden ’bag om reglerne’, så at sige, der ikke blot vedrører, hvordan reglerne implementeres korrekt, men også identificerer de mere subtile kulturelle og strukturelle mekanismer, der opretholder og reproducerer ulighedsskabende dynamikker.
Denne viden skal sikre, at virksomheder ikke bare lever op til reglerne, men at de når effektivt i mål med selve formålet med reglerne og anvender reglerne som løftestang for en endnu mere positiv udvikling.
EQUALIS er den samlende instans, der tilvejebringer viden og analyser om det, der ligger ’bag om’ regulativer og lovgivning, der dels skal støtte virksomheder og organisationer i arbejdet med ligestilling, men også gennem høringer og arbejdsgrupper skal bidrage til udformning af fremtidig lovgivning og udmønte sig i konkrete forslag til policy ændringer.
SENESTE
REGULATIVER OG LOVGIVNING
Den 23. november 2022 vedtog EU et direktiv om kønskvoter i bestyrelser for børsnoterede virksomheder med mindst 250 ansatte. Det betyder, at Danmark og de øvrige medlemslande ved udgangen af 2024 skal give Kommissionen besked om, hvordan virksomhederne vil blive sanktioneret, hvis de ikke lever op til reglerne. Derudover skal medlemslandene beslutte, hvordan direktivet skal indskrives i egen lovgivning. Med dette korte inspirationskatalog samler tænketanken EQUALIS op på, hvordan EU selv, medlemslandene og andre associerede lande forholder sig til sanktionering af børsnoterede virksomheder, der ikke lever op til de måltal, der sættes.
Det danske ligestillingsarbejde skal styrkes. Ligestillingsministeriet har behov for en ordentlig muskel at arbejde med. Danmark har brug for et regulært ligestillingsråd bestående af uafhængige eksperter, som skal rådgive Ligestillingsministeriet og regeringen og have styr på al den viden vi har, og den vi mangler på området, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med ikke bare formel men reel ligestilling. Derfor er EQUALIS gået sammen med Lederne omkring en 8. marts kampagne: Giv ligestilling en ordentlig muskel!
Vi har nemlig ligestillingsvurdering som værktøj i værktøjskassen, for fagministerierne er allerede, som loven ser ud nu, forpligtet til at ligestillingsvurdere ny lovgivning. De gør det bare ikke.
SENESTE
REGULATIVER OG LOVGIVNING
Den 23. november 2022 vedtog EU et direktiv om kønskvoter i bestyrelser for børsnoterede virksomheder med mindst 250 ansatte. Det betyder, at Danmark og de øvrige medlemslande ved udgangen af 2024 skal give Kommissionen besked om, hvordan virksomhederne vil blive sanktioneret, hvis de ikke lever op til reglerne. Derudover skal medlemslandene beslutte, hvordan direktivet skal indskrives i egen lovgivning. Med dette korte inspirationskatalog samler tænketanken EQUALIS op på, hvordan EU selv, medlemslandene og andre associerede lande forholder sig til sanktionering af børsnoterede virksomheder, der ikke lever op til de måltal, der sættes.
Det danske ligestillingsarbejde skal styrkes. Ligestillingsministeriet har behov for en ordentlig muskel at arbejde med. Danmark har brug for et regulært ligestillingsråd bestående af uafhængige eksperter, som skal rådgive Ligestillingsministeriet og regeringen og have styr på al den viden vi har, og den vi mangler på området, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med ikke bare formel men reel ligestilling. Derfor er EQUALIS gået sammen med Lederne omkring en 8. marts kampagne: Giv ligestilling en ordentlig muskel!
Gevinster for individet, virksomheden og samfundet
Ligestilling gavner samfundsøkonomien. Ifølge analyser fra OECD og Nordisk Ministerråd har stigningen i kvinders beskæftigelse gennem de seneste årtier medvirket til at øge den årlige vækst i de nordiske lande med 10-20%.
EQUALIS sætter fokus på økonomiske fordele og øvrige gevinster for erhvervsliv og samfund gennem tilvejebringelsen af analyser i en specifik dansk kontekst.
Diversitet og ligestilling er ikke kun godt for den enkelte medarbejder og menneske. Det er også en gevinst for samfundet generelt. Dette billede harmonerer med international forskning, der fx dokumenterer, at diverse arbejdspladser opnår højere produktivitet, bedre business performance, bedre innovation samt en række andre fordele. De økonomiske gevinster ved ligestilling kan også ses på virksomhedsniveau. Fx har McKinsey & Company analyseret flere end 300 virksomheder på tværs af sektorer og lande og konkluderer, at virksomheder med en høj andel af kvinder i ledelsen, har 47 % højere afkast på egenkapitalen (ROE) end de virksomheder, der ikke havde kvinder repræsenteret på øverste ledelsesniveau.
EQUALIS vil belyse de gevinster i dansk kontekst og på brancheniveau.
EQUALIS vil bidrage med viden om økonomiske fordele og gevinster for både erhvervsliv og samfund gennem tilvejebringelsen af analyser i en specifik dansk kontekst. Her vil EQUALIS desuden sætte fokus på nuancerne i de strukturelle mekanismer, såsom at mindske kønnede uddannelsesvalg, herunder flere kvinder i STEM, effekten af ligelig fordelt barselsorlov og ligeløn.
Gevinster for samfundet
Ligestilling gavner samfundsøkonomien. Ifølge analyser fra OECD og Nordisk Ministerråd har stigningen i kvinders beskæftigelse gennem de seneste årtier medvirket til at øge den årlige vækst i de nordiske lande med 10-20%.
EQUALIS sætter fokus på økonomiske fordele og øvrige gevinster for erhvervsliv og samfund gennem tilvejebringelsen af analyser i en specifik dansk kontekst.
Diversitet og ligestilling er ikke kun godt for den enkelte medarbejder og menneske. Det er også en gevinst for samfundet generelt. Dette billede harmonerer med international forskning, der fx dokumenterer, at diverse arbejdspladser opnår højere produktivitet, bedre business performance, bedre innovation samt en række andre fordele. De økonomiske gevinster ved ligestilling kan også ses på virksomhedsniveau. Fx har McKinsey & Company analyseret flere end 300 virksomheder på tværs af sektorer og lande og konkluderer, at virksomheder med en høj andel af kvinder i ledelsen, har 47 % højere afkast på egenkapitalen (ROE) end de virksomheder, der ikke havde kvinder repræsenteret på øverste ledelsesniveau.
EQUALIS vil belyse de gevinster i dansk kontekst og på brancheniveau.
EQUALIS vil bidrage med viden om økonomiske fordele og gevinster for både erhvervsliv og samfund gennem tilvejebringelsen af analyser i en specifik dansk kontekst. Her vil EQUALIS desuden sætte fokus på nuancerne i de strukturelle mekanismer, såsom at mindske kønnede uddannelsesvalg, herunder flere kvinder i STEM, effekten af ligelig fordelt barselsorlov og ligeløn.
SENESTE
GEVINSTER FOR SAMFUNDET
Den nye regering, med statsministeren i spidsen, burde have haft bedre svar på kritikken af, at der er relativt få kvindelige ministre i den nye regering, mener direktør for tænketank, som også problematiserer signalværdien i det.
Kønsbalancen blandt eksperter i mediebilledet er skæv: Hvorfor er det vigtigt at lave om på, hvor stammer skævheden fra og hvad kan der gøres for at komme skævheden til livs?
Vi skal stille krav til kønsligestilling i samme udstrækning som vi stiller krav til, at Danmark lever op til klima- og miljømålene, skriver Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør for tænketanken Equalis.
SENESTE
GEVINSTER FOR SAMFUNDET
Den nye regering, med statsministeren i spidsen, burde have haft bedre svar på kritikken af, at der er relativt få kvindelige ministre i den nye regering, mener direktør for tænketank, som også problematiserer signalværdien i det.
Kønsbalancen blandt eksperter i mediebilledet er skæv: Hvorfor er det vigtigt at lave om på, hvor stammer skævheden fra og hvad kan der gøres for at komme skævheden til livs?
Kønsstereotyper og lige muligheder
Ubevidst ser og opfatter vi hinanden med kategorier som fx køn, etnicitet, alder m.m. og vi tillægger en bestemt værdi til kompetencer, færdigheder, handlinger og væremåder alt efter, om disse passer til eller afviger fra stereotyper forestillinger og forventninger. Tænketanken EQUALIS sætter fokus på de mere subtile kulturelle og sociale barrierer for ligestilling med det formål at identificere løsninger, der kan nedbryde barrierne.
I forestillingen om den ’naturlige’ leder ser vi fortsat først og fremmest skikkelsen af en mand, mens den ’naturlige’ omsorgsperson først og fremmest tænkes i skikkelse af en kvinde. Hverdagsdiskrimination – altså en ikke-intentionel og ubevidst diskrimination – eksisterer i det subtile og er i høj grad en del af ligestillingsproblematikken. Der er tale om en systematisk subtil og ubevidst forskelsbehandling, der foregår gennem kulturelle og sociale normer, og netop derfor er et fokus alene på regler, måltal og rammebetingelser utilstrækkeligt.
En anden kulturelt og socialt betinget ulighedsskabende dynamik vedrører stress. Over de sidste fire årtier er danskerne blevet vedvarende mere stressede. Arbejdslivsforskningen peger på, at stress og pres rammer kvinder i højere grad end mænd. Undersøgelser af de psykosociale stressorer har vist, at kvinder stresses af forhold, der ud over arbejdet, er relateret til kvinders funktion som den primære omsorgsperson i hjemmet, altså det traditionelle kønsrollemønster.
Men undersøgelser viser også, at psykisk arbejdsbelastning er langt mere udbredt i den offentlige sektor end den private, hvor der arbejder langt flere kvinder end mænd. Mental load, stress og følgevirkninger heraf belaster ikke kun det enkelte individ. Også virksomheder, organisationer og samfundet som helhed belastes i form af fx lav medarbejdertrivsel, lav produktion, omkostningstunge sygemeldinger og en høj grad af medarbejderudskiftning, og adressering af det psykiske arbejdsmiljø er således også et led i ligestillingsarbejdet.
EQUALIS sætter fokus på de mere subtile kulturelle og sociale barrierer for ligestillingen ved at formidle viden og skabe debat om sådanne barrierer, og ved at tilvejebringe analyser og undersøgelser, der sætter spot på, adresserer og synliggør kulturelle og sociale barrierer med det formål at identificere løsninger, der kan nedbryde barriererne.
Kønsstereotyper og lige muligheder
Ubevidst ser og opfatter vi hinanden med kategorier som fx køn, etnicitet, alder m.m. og vi tillægger en bestemt værdi til kompetencer, færdigheder, handlinger og væremåder alt efter, om disse passer til eller afviger fra stereotyper forestillinger og forventninger. Tænketanken EQUALIS sætter fokus på de mere subtile kulturelle og sociale barrierer for ligestilling med det formål at identificere løsninger, der kan nedbryde barrierne.
I forestillingen om den ’naturlige’ leder ser vi fortsat først og fremmest skikkelsen af en mand, mens den ’naturlige’ omsorgsperson først og fremmest tænkes i skikkelse af en kvinde. Hverdagsdiskrimination – altså en ikke-intentionel og ubevidst diskrimination – eksisterer i det subtile og er i høj grad en del af ligestillingsproblematikken. Der er tale om en systematisk subtil og ubevidst forskelsbehandling, der foregår gennem kulturelle og sociale normer, og netop derfor er et fokus alene på regler, måltal og rammebetingelser utilstrækkeligt.
En anden kulturelt og socialt betinget ulighedsskabende dynamik vedrører stress. Over de sidste fire årtier er danskerne blevet vedvarende mere stressede. Arbejdslivsforskningen peger på, at stress og pres rammer kvinder i højere grad end mænd. Undersøgelser af de psykosociale stressorer har vist, at kvinder stresses af forhold, der ud over arbejdet, er relateret til kvinders funktion som den primære omsorgsperson i hjemmet, altså det traditionelle kønsrollemønster.
Men undersøgelser viser også, at psykisk arbejdsbelastning er langt mere udbredt i den offentlige sektor end den private, hvor der arbejder langt flere kvinder end mænd. Mental load, stress og følgevirkninger heraf belaster ikke kun det enkelte individ. Også virksomheder, organisationer og samfundet som helhed belastes i form af fx lav medarbejdertrivsel, lav produktion, omkostningstunge sygemeldinger og en høj grad af medarbejderudskiftning, og adressering af det psykiske arbejdsmiljø er således også et led i ligestillingsarbejdet.
EQUALIS sætter fokus på de mere subtile kulturelle og sociale barrierer for ligestillingen ved at formidle viden og skabe debat om sådanne barrierer, og ved at tilvejebringe analyser og undersøgelser, der sætter spot på, adresserer og synliggør kulturelle og sociale barrierer med det formål at identificere løsninger, der kan nedbryde barriererne.
SENESTE
KØNSSTEREOTYPER OG LIGE MULIGHEDER
Hvor langt er vi fra at opnå ligestilling mellem kønnene i Danmark? Det spørgsmål forekommer ligetil, men bliver hurtigt kompliceret at svare på. For selv om vi har mange indikatorer for ligestilling, så savner vi et samlet billede, der sætter de enkelte indikatorer ind i en større, effektbaseret sammenhæng, skriver Majbritt Skov og Gine Maltha Kampmann.
Den nye regering, med statsministeren i spidsen, burde have haft bedre svar på kritikken af, at der er relativt få kvindelige ministre i den nye regering, mener direktør for tænketank, som også problematiserer signalværdien i det.
Kønsbalancen blandt eksperter i mediebilledet er skæv: Hvorfor er det vigtigt at lave om på, hvor stammer skævheden fra og hvad kan der gøres for at komme skævheden til livs?
SENESTE
KØNSSTEREOTYPER OG LIGE MULIGHEDER
Hvor langt er vi fra at opnå ligestilling mellem kønnene i Danmark? Det spørgsmål forekommer ligetil, men bliver hurtigt kompliceret at svare på. For selv om vi har mange indikatorer for ligestilling, så savner vi et samlet billede, der sætter de enkelte indikatorer ind i en større, effektbaseret sammenhæng, skriver Majbritt Skov og Gine Maltha Kampmann.
Den nye regering, med statsministeren i spidsen, burde have haft bedre svar på kritikken af, at der er relativt få kvindelige ministre i den nye regering, mener direktør for tænketank, som også problematiserer signalværdien i det.
