Ny kortlægning afslører et presserende behov for bedre lovmæssige rettigheder for forældre i forhold til børns sygedage. Det mener direktør Gine Kampmann fra tænketanken Equalis, som henviser til, at tiden i den grad er inde til at finde en løsning.
Gine Kampmann kender selv alt for godt til problemet.
Derhjemme vågner barnet op med feber og løbende næse, men man har allerede brugt sin »barn-syg-dag« og skal tilbage på arbejde.
Og så kan man som forælder løbe ind i lidt af et problem og logistisk mareridt.
Selvom hun i dag er sin egen chef i tænketanken Equalis, har hun selv tidligere stået med dilemmaet i andre stillinger.
Herhjemme findes der ved lov ikke uanede dage, forældre kan blive hjemme fra arbejde med løn, når ens barn er syg og ikke kan komme i institution.
Den nuværende danske model giver langt færre lovbestemte rettigheder til forældre sammenlignet med vores nabolande. Det viser en ny kortlægning, som tænketanken har foretaget.
At vi i Danmark »halter langt bagefter« Tyskland og vores nordiske naboer, er stærkt kritisabelt af flere årsager, mener Gine Kampmann.
Hun er administrerende direktør i tænketanken, der arbejder for at fremme ligestilling og kønsdiversitet.
I et interview til Berlingske beskriver hun, at den danske model og indretning ikke er hensigtsmæssig – hverken for barnet eller samfundet.
Og at det er vigtigt, at vi finder et stærkere sted at stå som samfund: »Det kan ikke være rigtigt, at en så basal ret som at passe sit eget syge barn skal være op til, om du har en fleksibel arbejdsplads,« siger Gine Kampmann.
Hos vores nabolande kan det højeste antal sygedage findes i Sverige på 120 dage om året pr. barn.
Bagefter følger Tyskland, hvor der er ret til 30 dage om året pr. barn. Og slutteligt følger Norge, hvor retten er 20-30 dage om året pr. barn, afhængig af hvor mange børn familien har. Men herhjemme ser de rettigheder ganske anderledes ud.
Ved lov har man i Danmark ret til fravær på barnets første sygedag. Det er tænkt som en midlertidig løsning, hvor forældre har mulighed for at finde en anden pasning, hvis barnet er syg i flere dage.
I loven har man som sådan ikke ret til kompensation under fraværet, men i de fleste virksomhedsaftaler og overenskomster gives der adgang til barnets første og anden sygedag med løn.
Men det er ifølge Gine Kampmann langtfra nok, og vi bør derfor lade os inspirere af nabolandene, siger hun.
Hvorfor er det nødvendigt at give flere barnsyg-dage ved lov? Er det ikke fint, at arbejdspladser selv styrer det? »Når det ikke er fastlagt ved lov, vil det ofte være fastlagt ved overenskomster eller aftaler i en virksomhed,« forklarer direktøren og tilføjer: »Og der er rigtig stor forskel på overenskomster og en virksomheds særaftaler. Nogle danskere er slet ikke organiseret på en overenskomst.
Det vil sige, at rigtig mange er efterladt i »det vilde vesten«, hvor langtfra alle har samme rettigheder, og det skaber ulighed.« På tre områder halter Danmark bagefter ifølge kortlægningen: Antallet af dage forældre må være hjemme fra job grundet sygt barn. Kompensationen/løn under barns sygdom. Retten til at en ekstra omsorgsperson på blive hjemme under barns sygdom (bedsteforældre eksempelvis) Derfor er det et problem Megafon foretog i 2023 en rundspørge for TV 2 blandt forældre til børn i daginstitutioner. Den viste, at 71 procent af de adspurgte inden for det seneste år mindst én gang havde afleveret deres barn i vuggestue eller børnehave, selvom barnet havde symptomer på sygdom.
Desuden havde hver femte forælder sendt et sygt barn i daginstitution på Panodiler eller lignende.
Der er ifølge Gine Kampmann flere problemer og konsekvenser ved det nuværende danske system for forældres ret til børns sygedage.
Og under den nuværende indretning af loven »lider« især tre grupper eller dele af samfundet, forklarer hun: Der er konsekvenser for selve barnet, som måske sendes afsted til institution, selvom det er sløjt. Det går også ud over de andre børn og personale i institutionen, som så kan udsættes for unødig smitte. Derudover sætter det sig i både løn og karriereudvikling hos forældrene og påvirker ligestillingen negativt på både arbejdsmarked og i hjemmet.
»Nogle forældre tyr til den løsning, at den ene melder sig selv syg for at blive hjemme med barnet og stadig få løn – og det er primært kvinder, der gør det. I sidste ende går det ud over moren, der kan blive set på som en knap så god arbejdskraft,« siger hun.
Derfor kunne en mulig løsning på problemet være at se på de tre områder, dansk lov ifølge kortlægningen halter bagefter.
Gine Kampmann forklarer, at det både drejer sig om at øge, hvor mange dage man har ret til sygdom og se på, hvilken slags kompensation ansat og arbejdsplads skal have ret til.
Og hun understreger vigtigheden i at øremærke rettighederne: »Derudover bør der findes en løsning, der er bæredygtig for ligestillingen, så det ikke udelukkende ender med retten til flere dage med løn under barns sygdom. Ellers bliver konsekvensen, at moren ender med at blive hjemme med barnet hver gang.«
SF vil afsætte milliarder
Equalis er ikke ene om at synes, forældre skal kunne blive hjemme flere dage, hvis ens barn er ramt af sygdom.
SF har nylig lagt op til, at flere berettigede sygedage skal forhandles på plads gennem trepartsforhandlinger.
Partiet mener, at staten bør bidrage med at finansiere, at forældre kan blive hjemme fra arbejdet, så det ikke er arbejdsgiver eller -tager, der bærer regningen.
Forældre skal kunne blive hjemme på børns første fem sygedage, hvis det stod SF, som gerne vil afsætte to milliarder årligt til initiativet.
Det er meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor mange barn-sygedage man kan holde som ansat.
En af dem, der er blevet fuldkommen fri for den dårlige samvittighed og logistiske udfordring, når hendes børn er syge, er Mia Reidun Andersen, som arbejder ved Norlys.
Hun fortalte for nylig i et interview til Berlingske om en model på hendes arbejdsplads, hvor der er indført et ubegrænset antal fridage til de ansatte, når deres børn er syge.
Og det tiltag har haft stor betydning for hende: »Før i tiden har vi været nødt til at være kreative med, hvem vi lige har mulighed for at kalde ind, når vi ikke længere selv kan holde barn-syg-dag. Så er man ude i bedsteforældre og andre familiemedlemmer. Nogle gange kan man jo godt tænke, ej, du kommer lige af sted med en Panodil i kroppen, og så håber vi på det bedste. Og det er vi fuldstændig fri for nu.«
