
Et partnerskab med viden, netværk og perspektiver
Som partner i Tænketanken EQUALIS får virksomheder og organisationer adgang til uafhængig, datadrevet viden og indsigt, der gør det muligt at forstå og handle på de strukturelle forandringer, som former fremtidens arbejdsmarked og som påvirker adgangen til talent.
Fremtidens arbejdsmarked kræver adgang til hele talentmassen
I en tid, hvor kampen om talent intensiveres, arbejdsmarkedet forandres, og virksomheder skal navigere i stigende kompleksitet, bliver evnen til at tiltrække, udvikle og fastholde mennesker fra hele talentmassen et afgørende strategisk konkurrenceparameter. Det kræver, at organisationer aktivt arbejder med at skabe lige muligheder på arbejdsmarkedet og nedbryde de barrierer, der forhindrer talent i at komme til sin ret.
EQUALIS bygger bro mellem samfundsudvikling, arbejdsmarkedsdata og virksomheders konkrete strategiske og operationelle virkelighed. Vi omsætter kompleks viden til handlingsorienterede analyser, perspektiver og løsninger, der styrker organisationers arbejde med rekruttering, talentudvikling, ledelse og fastholdelse.
Partnerskabet giver adgang til viden, netværk og perspektiver, som er vanskelige og ressourcekrævende at opbygge alene - og giver samtidig mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af et mere konkurrencedygtigt, inkluderende og bæredygtigt arbejdsmarked.
