Hvordan ved man, om en virksomhed virkelig mener det, når de taler om diversitet og inklusion, eller om det bare er tomme ord?
I dag udkommer andet afsnit af podcast-serien "På begge sider af bordet" – en podcast der tager udgangspunkt i vores analyse "Erhvervslivet i forandring: Tiltrækning og tilknytning af unge medarbejdere".
Vært Mark Lindved Norup snakker i dette afsnit med Alexander Engel, iværksætter og kulturentreprenør, og Charlotte Holm, Head of Attraction & Diversity i Salling Group. De snakker bl.a. om, hvordan jobsøgende kan vurdere virksomheders indsatser for diversitet og inklusion, og hvordan virksomheder kan gøre arbejdet strategisk, gennemsigtigt og forankret i konkrete mål og initiativer.
Du kan lytte til episoden på alle podcasttjenester.