Brænder du for at nedbryde de strukturelle og kulturelle barrierer for ligestilling og diversitet, som eksisterer i det danske erhvervsliv og samfund? Vil du være med til at styrke erhvervslivets strategiske arbejde med talent-agendaen og S’et i ESG-feltet? Så er det præcis dig, vi leder efter!
Tænketanken EQUALIS er etableret i 2022, og vi opbygger løbende vores kompetencer og kapacitet. Vi søger derfor skarpe og dedikerede praktikanter, der brænder for at gøre en forskel, og vil bidrage til at etablere og cementere os yderligere som en væsentlig spiller på ligestillings- og diversitetsdagsordenen.
Vi tilbyder praktikantstillinger med særligt fokus på enten kommunikation, sociale medier og outreach eller analyse og policy. Praktikperioden løber fra januar/februar 2025 og varer et semester.
Praktikken er ulønnet. Du skal derfor kunne få merit fra din uddannelse for praktikforløbet. Der er samtidig fleksibilitet i forhold til arbejdstider, og stor forståelse for dine studieopgaver og evt. studiejobs.
Vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt, senest den 16. september 2024. Ansøgninger skal sendes til clara@equalis.dk. Der afholdes samtaler løbende.
I EQUALIS har vi anonymiseret vores rekrutteringsproces. Derfor er det vigtigt, at navn, køn, alder og billede ikke indgår i din ansøgning, CV eller øvrige dokumenter.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Gine Maltha Kampmann, Adm. direktør i EQUALIS på 2585 0292 eller gine@equalis.dk.
Du kan læse mere om praktikpladserne her: