Vi mangler en debat om dilemmaerne for erhvervskvinder i fertilitetsbehandling

Vi mangler blik for de udfordringer, fertilitetsbehandling (særligt) kan have for kvinders arbejdsliv. Det er problematisk, for behandling af ufrivillig barnløshed skaber en række dilemmaer – både for hende, der gennemgår behandling, og for hendes arbejdsgiver.

»Nåh, ja, ja, at være i fertilitetsbehandling er jo bare lige ind og få lagt nogle æg op en gang om måneden.«

Sådan sagde en bekendt til mig i arbejdssammenhæng for nogle måneder siden. Jeg havde netop talt dunder om arbejdsmarkedets manglende rammevilkår, når det gælder kvinder i behandling for ufrivillig barnløshed, og luftet de dilemmaer, medarbejdere risikerer at stå i, når de gennemgår fertilitetsbehandling. Behandling, der i manges tilfælde strækker sig over lange perioder med hormonindtag, lægebesøg og mentale op- og nedture.

At han med én sætning fejede mine argumenter af bordet ved at få det til at lyde, som om fertilitetsbehandling er noget man »bare lige« gør, ramte mig.

Først og fremmest forundrer det mig, at der fortsat kan være så forsimplet en forståelse af, hvad fertilitetsbehandling er, og dermed af, hvordan det risikerer at påvirke den enkeltes hverdag og arbejdsliv.

I dag kommer hvert ottende danske barn til verden efter fertilitetsbehandling, og ufrivillig barnløshed er en af de hyppigste kroniske sygdomme blandt 25-45-årige. Det kan have store konsekvenser for den enkelte.

Forskning viser, at 10-25 procent af kvinder i fertilitetsbehandling oplever depressive symptomer efter et eller flere ikkesuccesfulde forløb. Desværre er mænds oplevelser ikke i lige så høj grad belyst, men forskningen indikerer, at også de påvirkes mentalt undervejs.

De seneste årtier er der sket væsentlige sundhedspolitiske fremskridt i adgangen til fertilitetsbehandling. Men blikket for de udfordringer, som fertilitetsbehandling kan have for et almindeligt arbejdsliv, er ikkeeksisterende.

Det er problematisk, for behandling af ufrivillig barnløshed ligger i et krydsfelt mellem arbejdsliv og privatliv, som skaber en række dilemmaer – for den, der gennemgår behandling og for vedkommendes leder og arbejdsplads.

Nedtællingen begynder

Dilemmaerne kender jeg alt for godt selv. Jeg har været i fertilitetsbehandling med to børn. Første gang var jeg lønmodtager i en stor dansk industrivirksomhed. Anden gang jeg var i behandling, var jeg administrerende direktør for en tænketank.

Jeg ved fra egen krop, hvor krævende fertilitetsbehandling kan være – både psykisk, fysisk og helt lavpraktisk. I løbet af en typisk måned op til og under mit behandlingsforløb besøgte jeg vores fertilitetsklinik, blodprøvecenter og læge et sted mellem fem og ti gange – som hovedregel i arbejdstiden.

Derudover havde jeg en lang række telefonopkald for at tjekke op på blodprøvesvar, ægreserver eller planlægning af næste besøg. Og så var der tiden, jeg havde brug for at tage til mig selv, de gange, vi fik afslag eller behandlingen mislykkedes.

Tid, jeg skulle bruge på at håndtere skuffelsen over at være slået tilbage til start, på at lade de hævede tårefyldte øjne falde ned og på at informere min mand om, hvad beskeden fra klinikken var i denne omgang.

Som medarbejder kan det være svært at tage det ekstra fravær, man kan have brug for i den forbindelse. Mulighederne for, at en virksomhed kan få refusion for en medarbejders fravær under behandling, er i dag ekstremt begrænsede, og derfor må man enten »flekse« sig ud af, lyve om eller selv betale for at tage sig tid til at være fertilitetsbehandlet.

Det er problematisk i sig selv, at rammevilkårene for virksomheder og medarbejdere ser sådan ud. Men her rammer vi et hoveddilemma i spørgsmålet: Hører fertilitetsproblemer til på arbejdspladsen?

Fordi for overhovedet at kunne få muligheden for, at ens virksomhed kan få refusion for fraværet eller for at kunne blive stillet andre rammer til rådighed fra sin virksomhed, forudsætter det, at den enkelte medarbejder fortæller, at hun er i fertilitetsbehandling.

Og har man lyst til det?

Jeg gjorde det selv, da jeg var i behandling første gang. En positiv oplevelse, hvor jeg blev mødt af en forstående chef, der forsøgte at skabe rammer for, at jeg kunne trives og udvikle mig samtidig med, at jeg gennemgik forskellige forløb.

Men jeg var også bevidst om, at så snart, jeg delte informationen med min chef, begyndte nedtællingen: Nedtællingen til, at jeg så skulle på barsel.

Og den nedtælling er ifølge forskningen dilemmafyldt at eksplicitere. Kvinder i begyndelsen af deres arbejdsliv og med en fast partner bliver nemlig ofte af ledere i rekrutterings- og forfremmelsessituationer set på som tikkende bomber. Tikkende bomber, der kan gå af på hvilket som helst tidspunkt med beskeden om: Jeg er gravid.

Forskning konkluderer, at det udfordrer lige muligheder for ansættelse og forfremmelse mellem mænd og kvinder på det tidspunkt i livet.

God dialog betaler sig

Som arbejdsgiver, der netop selv har gennemgået fertilitetsbehandling, har jeg naturligt reflekteret over, hvordan jeg selv vil håndtere situationen, hvis en af mine medarbejdere skal gennemgå lignende forløb.

I vores tænketank er vi generelt meget optagede af at sikre et inkluderende arbejdsmiljø, hvor den enkelte kan bringe hele sig selv med på jobbet.

Så jeg håber, at mine medarbejdere har tillid til, at de kan dele, når livet uden for arbejdet er svært. Så kan jeg til gengæld tilbyde rammer på arbejdet med forståelse, fleksibilitet og et fortsat blik på deres trivsel og karriereudvikling. Præcis, som jeg vil gøre, når de kommer og fortæller mig, at de eller deres partner venter sig.

Og det kan faktisk godt betale sig at give fleksibilitet samtidig med plads til karriereudvikling i de år, hvor medarbejdere stifter familie. I hvert fald, hvis lederen og arbejdspladsen ønsker at fastholde arbejdskraft.

En undersøgelse, vi i EQUALIS lavede sidste år, viser, at henholdsvis 23 procent af de adspurgte kvinder og 20 procent af de adspurgte mænd har skiftet job i forbindelse med deres barsel – de fleste inden for et år efter barselsforløbet. Jobskifte, der særligt motiveres af ikke at blive mødt af sin arbejdsgiver.

Dilemmaerne for både arbejdsgiver, leder og medarbejder kommer vi nok aldrig af med. Men et sted at starte er at få øje på og adressere de udfordringer, som fertilitetsbehandling har for et almindeligt arbejdsliv. Med bedre rammevilkår for virksomhederne til at håndtere fravær i forbindelse med behandling og barsel. Med en større samfundsforståelse for hvad behandling for ufrivillig barnløshed indebærer. Og med et stærkere ledelsesmæssigt fokus på at kunne rumme medarbejderes forskellige livsfaser, hvor vi tilbyder alle lige muligheder for at trives og udvikle sig undervejs.

Gine Maltha Kampmann er administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS

1. I dag kommer hvert ottende danske barn til verden efter fertilitetsbehandling. Men blikket på de udfordringer, som fertilitetsbehandling kan have for et almindeligt arbejdsliv, er ikkeeksisterende, og det er problematisk.

2. At gennemgå fertilitetsbehandling som kvinde kan være (særligt) udfordrende i forhold til at håndtere fravær og fleksibilitet fra sin arbejdsplads. Det skyldes en række dilemmaer og fremmes af, at virksomhedernes mulighed for refusion for den kvindelige medarbejders fravær er ekstremt begrænset.

3. Vi kommer nok aldrig dilemmaerne om, hvordan fertilitetsbehandling påvirker et arbejdsliv til livs, men vi har behov for bedre rammevilkår, en større samfundsforståelse og et stærkere ledelsesmæssigt fokus på at kunne rumme medarbejderes forskellige livsfaser.

Artiklen blev bragt på Berlingske