Ligestillingsministeren har ret i, at vi aldrig skal lave data for datas skyld, men hun begår en fejl, når hun vil afskaffe ligestillingsredegørelserne uden at lave et alternativ.

Vejen til bedre ligestilling går ikke gennem øget bureaukrati. Sådan lød ligestillingsminister Marie Bjerres (V) svar til den Kronik, jeg skrev her i avisen for nylig. I Kroniken kritiserer jeg Bjerre for at ville afskaffe de såkaldte ligestillingsredegørelser, der hvert tredje år er et lovkrav om at udforme hos alle landets kommuner, regioner og statslige institutioner.

Ligestillingsministeren har en god pointe, når hun vil eliminere al unødigt bureaukrati. For selvom jeg helt grundlæggende er stor tilhænger af data og afrapportering på ligestillingsområdet, er jeg er fuldstændig enig i, at vi aldrig skal lave data for datas skyld.

Og som jeg skrev i Kroniken, er der helt sikkert forbedringspotentialer i den nuværende ordning. Men helt at udrydde ligestillingsredegørelserne i afbureaukratiseringens navn uden at lave et alternativ holder ikke.

Marie Bjerre henviser til, at ligestillingsredegørelserne er blevet erstattet af andre regler om måltal og politikker for kønssammensætningen i bestyrelser og ledelser i landets offentlige institutioner. De måltal understøtter ganske rigtigt arbejdet med at få flere kvinder til tops. Men ligestilling er meget mere end kvinder i ledelse.

Det største tab, vi lider, hvis vi sløjfer ligestillingsredegørelserne i den offentlige sektor, er, at vi mister viden om, hvordan – og om – de offentlige institutioner arbejder med at sikre ligestilling i deres kerneydelser.

Og netop ligestilling i kerneydelserne har aldrig været mere vigtigt end nu. Tag for eksempel en af de store ligestillingsudfordringer, vi har i folkeskolerne i dag, hvor karakterforskellen mellem piger og drenge ved folkeskolens afgangsprøve på bare et årti er mere end fordoblet i pigernes favør. Et oplagt sted at bruge redegørelserne er at indsamle viden om, hvordan skoler allerede arbejder med denne problematik og/eller indsætte for eksempel kønsopdelt karakterstatistik på den enkelte skole, så lærere og skolepersonale bliver mødt med denne forskel og kan igangsætte et arbejde, der retter op på de kønnede karakterforskelle.

Jeg ved, at Marie Bjerre mener det, når hun skriver, at hun vil arbejde hårdt og målrettet for at opnå den ligestilling, vi endnu ikke har i Danmark i dag. Det har hun flere gange bevist i sin tid som minister for området.

Så hermed en opfordring fra en, der har masser af ideer til, hvordan vi sammen kan modernisere ligestillingsredegørelserne, så de kan blive et endnu mere brugbart og effektivt dataredskab uden unødvendigt bureaukrati – især på kerneydelsesområdet, hvor der i dén grad er brug for det.

Hvis du er klar på at tænke nyt i stedet for at lade et vigtigt redskab sive ud med badevandet, kommer jeg gerne forbi og giver en hånd med.

Først bragt på Politiken.dk