Diversitetsbarometeret 2025
Diversitetsbarometeret 2025
Udgivelse af Diversitetsbarometeret 2025 og tillæg om unge

Hvert år udgiver Tænketanken EQUALIS Diversitetsbarometeret, som på tværs af fem hovedtemaer og 22 indikatorer tager temperaturen på, hvordan det står til med ligestilling og diversitet på det danske arbejdsmarked.

Med Diversitetsbarometeret undersøger vi repræsentation mellem kønnene inden for uddannelse og karriere, arbejdsmiljø, arbejdsmarkedstilknytning, ansvar og ledelse samt indkomst og formue.

Hovedkonklusionen for dette års Diversitetsbarometer er klar: Der mangler udvikling i ligestilling på arbejdsmarkedet. Diversitetsbarometeret 2025 viser, at de fleste datapunkter i barometeret fortsat ligger, som de har gjort i de seneste år.

Dog ser vi samtidigt fire positive udviklinger siden det første Diversitetsbarometer udkom:

  1. Forskellen i mænds og kvinders lønvækst de fem første år efter endt uddannelse er faldet fra otte til fire procentpoint
  2. Mænd tager i gennemsnit fire ugers barsel mere, end de gjorde, før EU’s barselsdirektiv trådte i kraft i 2022
  3. Andelen af kvinder i øverste ledelseslag er i den offentlige sektor steget med fire procentpoint
  4. Forskellen på mænds og kvinders nettoformuer er faldet fra 67 til 62 pct. – en ændring på fem procentpoint.

Vores casepartnere i år er Atea og Nykredit. De bidrager med praksiseksempler på, hvordan erhvervslivet arbejder med at skabe mere ligestilling og diversitet på egen arbejdsplads.

I år inkluderer Diversitetsbarometeret et tillæg, hvori vi undersøger alder og køn i kombination

I tillægget, som er støttet af Tuborgfondet, undersøger vi hvordan unge fordeler sig på alt fra uddannelseslængde, brancher og startløn til fravær fra arbejdsmarkedet, barsel og disponibel indkomst.

De to tværgående hovedkonklusioner for tillægget er:

  1. Kønsforskelle er mindre blandt de yngre generationer – er det en blivende tendens, eller vokser kønsuligheden over tid?
  2. Der er forskel på at være ung, alt efter hvor du bor i landet

Læs hele Diversitetsbarometeret 2025 og tillægget om unge her

Diversitetsbarometeret er støttet af Spar Nord Fonden, mens Deloitte bidrager med dataarbejde. Tillægget om unge er støttet af Tuborgfondet.

Du finder desuden hovedkonklusionerne på både Diversitetsbarometeret og tillægget til download her: