Randers: Ud af de 100 største virksomheder i Randers Kommune har blot 10 en administrerende direktør, der er kvinde.

Det viser en ny opgørelse, Amtsavisen har lavet baseret på data fra Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Gine Maltha Kampmann, direktør i tænketanken EQUALIS, tyder Amtsavisens undersøgelse på, at Randers Kommune ligger i den lave ende i forhold til resten af landet – med forbehold for unøjagtigheder i undersøgelsen.

Kvindelige direktører i de største selskaber i Randers Kommune

10 ud af de 100 største virksomheder med adresse i Randers Kommune har en kvindelig administrerende direktør. Virksomhedernes størrelse er målt på antallet af medarbejdere. Konkret drejer det sig dog kun om otte kvinder – idet Carina Dahl står anført som administrerende direktør for tre af de 100 største virksomheder. Desuden har ATT Byg to kvinder anført som CEO.

– Opgørelsesmetoderne ved de forskellige undersøgelser varierer, og man kan derfor ikke sammenligne jeres tal fra Randers en til en med dem, vi har fra andre landsdækkende undersøgelser, siger Gine Maltha Kampmann.

– Men generelt kan man sige, at andelen af kvindelige direktører på landsplan ligger på omkring 11-14 procent – alt efter opgørelsesmetode – og der ligger Randers jo lidt i underkanten med 10 procent, uddyber hun.

Selvom 10 procent af de 100 største virksomheder med adresse i Randers Kommune har en kvindelig direktør, figurerer der dog kun otte forskellige kvinder på listen.

Det skyldes, at Carina Dahl står anført som direktør for tre forskellige selskaber på listen, mens virksomheden TT Byg har to kvinder anført som direktører.

Mandsdominerede brancher

Gine Maltha Kampmann, der selv oprindeligt er fra Dronningborg, har også et bud på, hvorfor Randers har en relativt lille andel af kvindelige direktører.

– Randers er jo en gammel industriby og har stadig mange virksomheder indenfor traditionelt mandsdominerede brancher. Det har givetvis noget at skulle have sagt i den her sammenhæng, siger Gine Maltha Kampmann.

En tidligere opgørelse fra Lederne, som er udarbejdet på baggrund af data for 2020 fra Danmarks Statistik, viser, at Randers Kommune også på generelt lederniveau halter en smule efter landsgennemsnittet.

Mens landsgennemsnittet for andelen af kvindelige ledere er 30,4 procent, ligger Randers Kommune på 24,4 procent, viser opgørelsen, der både dækker den private og offentlige sektor.

Virksomheder går glip af talent

Ifølge Gine Maltha Kampmann kan konsekvensen af den manglende kønsdiversitet for eksempel gå ud over retningen for den løbende produktudvikling i produktionsvirksomheder, som der findes mange af i Randers.

– De spørgsmål og udfordringer man giver hinanden i den øverste ledelse bliver simpelthen anderledes, hvis man sørger for at have mere ligelig fordeling af kønnene, siger Gine Maltha Kampmann.

Derudover nævner hun øget forbrugerfokus på ligestilling samt rekrutteringshensyn som gode incitamenter for de randrusianske virksomheder til at gøre mere for at få flere kvinder ind i de øverste ledelseslag.

– Forbrugere og kunder går i højere og højere grad op i, at de produkter de køber, bliver produceret af virksomheder, der tager samfundsmæssigt ansvar, siger Gine Maltha Kampmann og fortsætter:

– Man risikerer også, at man går glip af en masse talent og arbejdskraft generelt, hvis man kun formår at tiltrække det ene køn til ens virksomhed.

Sæt klare mål

EQUALIS-direktøren anerkender, at nogle ledere i mindre virksomheder, der for eksempel ikke har en HR-afdeling, kan finde det svært at komme i gang med at øge fokus på ligestilling i virksomheden.

– Men her kan man til en begyndelse sætte sig nogle konkrete mål for det kandidatfelt, man vil rekruttere fra, ligesom man sætter mål for alt muligt andet i ens virksomhed, siger Gine Maltha Kampmann.

Fordi konkurrencen om dygtige lederkandidater formentlig kun bliver hårdere i fremtiden er det nemlig vigtigt, at man begynder det arbejde så hurtigt som muligt, mener hun.

– Nogle virksomheder foretrækker at rekruttere internt til ledelseslaget, og så er det en god idé, at der er større diversitet i den pulje af unge talenter, man har i virksomheden. Helt konkret kan man begynde med at kigge ens rekrutteringsproces igennem – for eksempel hvordan man får folk ind i virksomheden, hvem man senere hen forfremmer, og hvem der vælger at rejse igen, siger Gine Maltha Kampmann.

Vigtigt emne at få på dagsordenen

Om man så ultimativt ender med at ansætte en kandidat af det modsatte køn til posten som administrerende direktør er dog knap så vigtigt, mener hun.

– I virkeligheden er det ikke altafgørende, hvem der sidder på den allerøverste post – så længe de øvrige magtfulde stillinger er ligeligt fordelt, og man har ligelig repræsentation i ledelsen generelt, siger Gine Maltha Kampmann.

Hun tilføjer, at det også kan være en god idé, at der bliver skubbet på udviklingen fra politisk hold i kommunen.

– Det kan for eksempel være i forbindelse med jobmesser, hvor der kunne blive stillet værktøjer til rådighed for virksomhederne til at hjælpe dem videre. I det hele taget kan det også gøre en forskel, hvis byråd og forvaltning sætter ligestilling højt på den politiske dagsorden. Hvis man mangler inspiration til at løse den opgave, er man velkommen til at kontakte os, siger EQUALIS-direktøren.

Artiklen blev først bragt i Randers Amtsavis