Barselsvilkår på det private arbejdsmarked er endelig blevet et konkurrenceparameter. Men virksomhederne fægter i blinde i forsøget på at finde det rette niveau.
Af Gine Maltha Kampmann, adm. direktør i tænketanken EQUALIS
»Hej, måske er det her et long shot, men jeg har ikke kunnet få svar andre steder fra.«
Sådan sagde en mandestemme i røret, da jeg forleden morgen fik gravet telefonen op fra lommen på vej til arbejde. Stemmen tilhørte en mellemleder i en mellemstor privat virksomhed. Virksomheden står over for en revision af deres barselsvilkår, og som i en hvilken som helst beslutningsproces skal afgørelsen træffes på baggrund af benchmark eller anden data, så virksomheden kan sikre sig, at de finder et godt ligevægtspunkt; og altså kan tilbyde noget, der er konkurrencedygtigt.
Lederen i røret havde ledt efter oplysningerne i et godt stykke tid uden held, og han er langtfra den eneste. Alene de seneste uger er jeg blevet ringet op af en håndfuld virksomhedsledere, der søger råd om, hvor mange ugers orlov de skal tilbyde deres medarbejdere på barsel, og hvor meget løn henholdsvis mor og far skal have undervejs. Det er de i tvivl om, fordi deres medarbejdere ikke er ansat på overenskomst, hvor der er tydelige rettigheder.
Men hver gang må jeg være dem svar skyldig. De data findes nemlig ikke.
Ingen vinder på manglende viden
Nu er det ikke en hemmelighed, at mange vilkårsforhold på det private arbejdsmarked hurtigt bliver »Det Vilde Vesten« at fastlægge for den enkelte virksomhed. Konkurrence fremmes jo af uigennemsigtighed. Men det er helt absurd, at virksomhederne fægter i blinde på et vilkårsområde, der er så vigtigt, som barselsområdet er. Ingen vinder på, at en samlet viden om, hvad der er kutyme at tilbyde sine barslende medarbejdere, er umulig at finde. Tværtimod.
Når virksomhederne ikke kan finde det rette leje at tilbyde eksisterende og kommende medarbejdere, betyder det, at medarbejderne ikke finder det videre attraktivt at arbejde hos den pågældende virksomhed.
En analyse, vi lavede i Tænketanken EQUALIS sidste år, viser, at hver tredje af de lønmodtagere, der har barsel tæt inde på livet, ser muligheden for at få løn under barsel som afgørende for deres valg af arbejdsplads. Det gælder både mænd og kvinder. Men jeg forstår godt, hvis ledere på det private arbejdsmarked er usikre på, hvad det rette niveau er. Kombineret med en virksomheds hensyn til omkostningerne ved at have en medarbejder på barsel, er det en svær ligning at få til at gå op.
Det leder mig til en mere generel betragtning om, hvordan det er at være virksomhed i det danske barselssystem i dag.I maj udgav Tænketanken EQUALIS en undersøgelse af den gode tilbagevenden til arbejdet efter barsel, hvor vi blandt andet identificerede, at virksomhederne finder det vanskeligt og ressourcekrævende at sætte sig ind i de komplicerede regler på barselsområdet. Det angår både juridiske og økonomiske aspekter. For eksempel om og hvordan der kan søges om refusion for at holde udgiften til en barslende medarbejder nede.
»Jeg synes ærlig talt, at det er en kæmpestor jungle«, som en virksomhedsrepræsentant i vores undersøgelse konstaterede.
Konsekvenser af virksomhedernes oplevelser med et kompliceret barselssystem er, at de ofte ikke får håndteret det hensigtsmæssigt over for medarbejderen, der skal på barsel. Og så risikerer barslende at stå alene med den formelle del af deres barsel og bliver usikre på, om de overhovedet kan holde barsel og under hvilke vilkår. En usikkerhed, der sætter sig som frustration og mentalt pres i perioden op mod barslen. Og som senere kan betyde, at medarbejderen skifter arbejde under sin barsel – det gør knap hver fjerde kvinde og hver femte mand, viser vores undersøgelse.
Dette er en anden kedelig konsekvens for virksomhederne, som jo gerne vil tilbyde ordentlige barselsvilkår til deres medarbejdere og har brug for viden, data og et mere overskueligt system at navigere i for at kunne gøre det. Så lederen, der ringede mig op på vej til arbejde, og alle hans lederkollegaer derude kan ikke blive barsels-konkurrencedygtige alene. Det kræver, at de får mere viden, end jeg kan give på vej på cyklen en mandag morgen.
Et sted at starte kan være et større fokus på at samle og dele barsels-benchmark hos arbejdsgiverorganisationerne. Det er godt for virksomhederne, og det er i sidste ende også godt for barslende medarbejdere og deres nye familier.
»Det er helt absurd, at virksomhederne fægter i blinde på et vilkårsområde, der er så vigtigt, som barselsområdet er.«
Klummen er først bragt i Berlingske Business