Debatindlæg af Karen Bro, journalist samt chefrådgiver, Lederne, og Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS

Det er nu, at politikerne har muligheden for at løfte ambitionsniveauet, så vi på ligestillingsfronten kan komme op på siden af vores nordiske naboer. Tænketanken EQUALIS og Lederne giver her det samlede overblik over, hvad den kommende regering kan gøre.

Hvert år når World Economic Forum offentliggør tallene for, hvordan det står til med ligestilling mellem kønnene, bliver vi forbavsede. Kan det virkelig passe, at vi er så langt bagud i Danmark, lyder det.

Ja, desværre. For eksempel er kun 14 procent af vores CEOs kvinder, og som Lederne for nylig kunne fortælle, er der en betydelig forskel på, hvad mandlige og kvindelige ledere får i løn.

Siden 2020 er Danmark faldet hele 18 pladser i det såkaldte Gender Gap Index.

Den gode nyhed er, at det faktisk er lige nu, vores politikere kan gøre noget fundamentalt ved det skæve billede. Der er nemlig en ret oplagt grund til, at vi får baghjul af Island, Finland, Sverige og Norge, som alle ligger i top fem på listen. Den politiske ambition er simpelthen højere i vores nordiske nabolande, og derfor bør de politikere, vi netop har valgt, have et særdeles vågent øje for, hvordan de andre lande understøtter deres respektive ligestillingsministerier.

Se bare på menukortet her:

I Finland er ligestilling forankret hos Ministeren for Nordisk Samarbejde og Ligestilling. Bemærk, at selvom der ikke er et selvstændigt ligestillingsministerium, er der tværgående lovgivningsansvar. Ministeren understøttes af et råd for kønsligestilling, som foreslår og rådgiver om lovgivning.

I Island forvaltes ligestillingsloven af Statsministeriet, som dækker visse ligestillingsområder i en afdeling for ligestilling og menneskerettigheder, mens fagministerier har ansvar for at tænke ligestilling ind i deres egne ressortlove. Statsministeriet understøttes af direktoratet for ligestilling, som monitorerer ligestillingsloven og rådgiver om lovdesign.

I Norge ligger ligestilling under Kulturministeriet i en afdeling for ligestilling, non-diskrimination og internationale forhold. Arbejdet understøttes af et ligestillings- og diskriminationsorgan, der har en vidensskabende og debatterende funktion.

I Sverige har Beskæftigelses- og ligestillingsministeriet to ministre: En for beskæftigelse og integration og en ligestillingsminister. Ministeriet dækker altså over flere fagområder, men har særskilte ministre. Under ministeriet ligger blandt andet Ligestillingsstyrelsen, som arbejder med opfølgning, analyse, koordinering, viden og støtte til at opnå de ligestillingspolitiske mål.

Til sammenligning hører Ligestillingsministeriet med 18-19 medarbejdere i Danmark for nuværende under Transportministeriet, og det eneste understøttende organ er Ligebehandlingsnævnet. Den føromtalte svenske styrelse beskæftiger 100 medarbejdere.

Kontrasten er tydelig. Den måde, vi har valgt at organisere ligestillingen på i Danmark, gør, at vi rykker for langsomt i forhold til de store ligestillingsudfordringer. Derfor opfordrer Tænketanken EQUALIS og Lederne hermed på et veloplyst grundlag politikerne til at lade sig inspirere af de lande, der gør det bedre.

Det kunne oplagt være et regulært ligestillingsråd bestående af uafhængige eksperter, som har styr på al ny viden på området, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med ikke bare formel men reel ligestilling. Det kan faktisk kun gå for langsomt.

Karen Bro er journalist samt chefrådgiver hos Lederne, og Gine Maltha Kampmann er direktør i tænketanken EQUALIS

Først bragt i Berlingske