Evidens skal trumfe anekdoter – ellers får vi aldrig øget ligestilling på arbejdsmarkedet

Debatindlæg af Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS

Tænketanken EQUALIS har lavet et instrument, som for første gang giver et samlet dataoverblik over, hvordan det står til med ligestilling og kønsdiversiteten på arbejdsmarkedet. Det vil ændre debatten, skriver Gine Maltha Kampmann fra tænketanken EQUALIS i dette blogindlæg.

“Vi har et velfungerende arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder kan blive lige, hvad de vil. De vil bare ikke det samme.”

Har du hørt det udsagn eller noget lignende før?

Det har jeg. Masser af gange i forskellige versioner.

Eller hvad med den her:

“Ja, der er ikke ret mange kvinder i toplederstillinger i Danmark. Men altså, når vi får løst den del, så er vi da ret godt med.”

Eller en helt tredje:

“Hele ligestillingsdebatten er blevet så elitær i sit fokus. Alt handler bare om at få flere kvinder med høje uddannelser ind i nogle store stillinger og bestyrelser, så de kan tjene flere penge.”

Fælles for den her type udsagn er, at de bygger på en og samme ting: Synsninger og mavefornemmelser. Synsninger og mavefornemmelser, der ofte ikke er har rod i andet end ’von hørensagen’ eller anekdoter fra eget liv, og alligevel lige pludselig er blevet til evidens. Anekdotisk evidens.

Den her anekdotiske evidens har tendens til at præge den brede samfundsdebat om ligestillingen på det danske arbejdsmarked.

Og alt for længe har vi hørt på alt for optimistiske konklusioner om graden af ligestilling mellem kønnene i Danmark, der har bund i en skæv selvfortælling om, at vi da har ligestilling på arbejdsmarkedet.

Det vidner om, at vi generelt bruger for lidt data, når vi definerer og arbejder med de ligestillingsudfordringer, der i høj grad præger vores arbejdsmarked og erhvervsliv herhjemme.

Og det er et kæmpe problem. For kender vi ikke fakta – her tænker jeg både i tal og årsagssammenhænge – så kan vi aldrig finde de rigtige løsninger på problemerne, vi står over for.

Det svarer til, at vi er gået i gang med at operere en patient, som ligger åben på operationsbordet, uden vi har sat os ind i, hvad vedkommende fejler, og hvordan hun bliver rask.

Men vi fjerner bare blindtarmen, fordi vi har hørt, at der vist er mange der har problemer med blindtarmen, og håber på det bedste…. Det scenarie skal vi helst prøve at undgå.

Diversitetsbarometeret: Det første af sin slags

Med det for øje har vi i Tænketanken EQUALIS, i samarbejde med Deloitte, udviklet et måle- og monitoreringsværktøj, der med en krog i FN’s verdensmål afdækker ligestilling på hele det danske arbejdsmarked med udgangspunkt i fem temaer; uddannelse & karriere, arbejdsmiljø, arbejdsmarkedstilknytning, ansvar & ledelse samt indkomst & formue.

“Allerede 5 år efter endt uddannelse, vækster mænds karriere hurtigere end kvinders, når vi måler på lønvækst” – Gine Maltha Kampmann.

Diversitetsbarometeret hedder instrumentet, der for første gang giver et samlet dataoverblik over, hvordan det står til med ligestilling og kønsdiversiteten på arbejdsmarkedet. Barometeret er udarbejdet i samarbejde med en række af Danmarks førende forskere inden for køn, erhvervsliv og arbejdsmarked, der har deltaget i udviklingen og den metodiske skærpelse af databeregningerne, fx Nina Smith, Birthe Larsen og Jakob Egholt Søgaard.

’The escalator effect’

Hovedfundene i Diversitetsbarometeret 2023 taler deres tydelig sprog: Der er et stykke til reel ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet.

Blandt andet viser målingen, at mænd er overrepræsenterede på de øverste ledelsesposter, selv i brancher hvor de er i undertal, som for eksempel i social- og sundhedsvæsenet.

Som eksempel kan vi sammenligne bygge- og anlægsbranchen, hvor 90 procent af alle ansatte er mænd, med social- og sundhedsvæsnet, hvor 81 procent af de ansatte er kvinder. I bygge- og anlægsbranchen udgør kvinder 2 procent af de administrerende direktører på tværs af branchen. I social- og sundhedsvæsnet udgør kvinder 44 procent af de administrerende direktører.

Når vi anskuer statistikkerne med den nuance for øje, ser vi altså umiddelbart, at mænd, der går ind i en kvindedomineret branche, i højere grad har en tendens til at blive forfremmet sammenlignet med kvinder i samme branche.

Et fænomen der hedder the escalator effect.

Det er interessant, når vi samtidig ser data, der viser, at karriereforskelle mellem mænd og kvinder indtræder forholdsvist tidligt – uanset branche.

Allerede 5 år efter endt uddannelse, vækster mænds karriere hurtigere end kvinders, når vi måler på lønvækst. Hvor mænds løn stiger med 48 procent over 5 år, stiger kvinders med 35 procent.

Et andet hovedfund relaterer sig til, hvordan det er at gå på arbejde, og hvilken ulighed vi ser her mellem mænd og kvinder.

Data viser nemlig, at kvinder i højere grad end mænd har udfordringer med faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Andelen af kvinder, der oplever at være stressede på arbejdet, er 42 procent større end andelen af mænd, og kvinder angiver i langt højere grad end mænd at være blevet udsat for seksuel chikane og/eller uønsket opmærksomhed på arbejdspladsen.

Nødvendigt grundlag for handling

Diversitetsbarometeret udgives hvert år, og det bliver med dets omfattende datasæt derfor muligt at følge udviklingen for ligestillingen på det danske arbejdsmarked detaljeret og tæt.

Vores håb er, at det politiske landskab, erhvervslivet, landets offentlige arbejdspladser og faglige organisationer vil bruge barometeret som det samlede nødvendige vidensgrundlag, der hidtil har manglet for at træffe bæredygtige og fremsynede beslutninger på ligestillings- og diversitetsområdet.

For med Diversitetsbarometeret i hånden har vi det nødvendige overblik over data og kan en gang for alle slette “anekdotisk” i “anekdotisk evidens”.

Og næste gang jeg hører udsagnet, at “vi har et velfungerende arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder kan blive lige, hvad de vil. De vil bare ikke det samme”, så vil jeg sige:

”Kig i Diversitetsbarometeret – det taler et helt andet sprog.”

Og når jeg hører folk sige, at ligestillingskampen er blevet for smal og elitær, så vil jeg sige:

”Kig i Diversitetsbarometeret – det sætter tal på, hvorfor ligestillingsdagsordenen er vedkommende for alle køn, og hvorfor denne dagsorden lige netop er et opgør med en smal og elitær tilgang, der ofte er anekdotisk funderet uden reelle hold i faktiske forhold.”

Ligestillingskampen er for bredden af mænd, for bredden af kvinder. Udfordringerne på arbejdsmarkedet stikker dybt og spænder bredt. De langsigtede og bæredygtige løsninger skal vi finde i fællesskab.

Så lad det være min opfordring herfra: Lad os samme handle!

Først bragt på Akademikerbladet.dk