Debatindlæg af Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS
Fred stem-, ingeniør- og sundhedsuddannelserne fra SVM-regeringens uddannelsesreform. Sådan lød det fra Dansk Industris politiske direktør, Emil Fannikke Kiær, og uddannelseschef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen Storm, i Børsen. I DI’s og DE’s argumentation indgår flere elementer, blandt andet at disse uddannelser i forvejen er erhvervsrettede, og at deres dimittender i høj grad efterspørges af erhvervslivet.
Hvilken vej der er den rigtige at gå i reformen af kandidatuddannelser, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg vil anføre, at DI og DE glemmer et vigtigt aspekt, når de ikke med et ord nævner de konsekvenser, deres forslag kan få for ligestillingen på arbejdsmarkedet.
En fredning af uddannelser, der i høj grad udgør klasseeksempler på kønsstereotype uddannelsesvalg, risikerer nemlig at forstærke de kønsforskelle på arbejdsmarkedet, mange aktører arbejder for at finde løsninger på.
“Det kan betyde endnu større forskelle i formuer og en udvidelse af pensionskløften i fremtiden”
Data fra Danmarks Statistik viser, at kvinder er overrepræsenterede på humanistiske, samfunds- og
sundhedsvidenskabelige uddannelser, mens mænd særligt betræder gangene på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Uddannelsesreformen ender med at betyde, at kvinder i gennemsnit kommer til at studere færre år end mænd, fordi de i højere grad tager uddannelser, der ikke er fredet, og det kan betyde endnu større forskelle i formuer og en udvidelse af pensionskløften i fremtiden.
Tænketanken EQUALIS’ nye måleværktøj, Diversitetsbarometeret, viser f.eks., at mænds (i alderen 60-65 år) pensionsformue før skat er 87.100 kr. større end kvinders.
Omvendt kan en erhvervsretning af uddannelser, hvor der er høj ledighed og mange kvinder, vise sig at være en vej til at mindske formue- og pensionsgabet mellem kønnene. Dertil kommer, at vi ikke ved, hvilken betydning de forskellige scenarier for kandidatuddannelsernes omlægning vil få for f.eks. mænds gennemsnitlige uddannelsesniveau.
Derfor appellerer jeg til, at en systematisk ligestillingsvurdering indgår som et naturligt element i de beslutninger, der skal træffes om kandidatuddannelsernes fremtid. For uanset hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke komme udenom at forholde os til kønsbalancen i uddannelsessystemet – og kvaliteten af uddannelserne – når vi ønsker et mindre kønsopdelt arbejdsmarked i fremtiden.
Først bragt på børsen.dk
