I anledningen af Mændenes Internationale Dag vil vi sammen med Lederne slå et slag for et ligestillingsråd. For også når det gælder mænd, er der nok at tage fat på.
Hvis vi vil skabe de bedste muligheder for alle individer, og samtidig de bedste forudsætninger for samfundet som helhed, er det vigtigt, at vi arbejder os hen imod et ligestillet samfund.
Flere fædre oplever ikke opbakning til at holde barselsorlov
En del fædre oplever kulturelle barrierer, som kan afholde dem fra at benytte de øremærkede barselsuger. 30% fædre angiver, at barselsorlov enten ikke er normen på arbejdspladsen, i bekendtskabskredsen eller i hjemmet. Heldigvis har den nye barselslovgivning potentiale til at ændre dette billede. Det kræver, at implementeringen bliver hjulpet godt på vej – og at strukturelle ændringer fører til reelle kulturforandringer.
Lovgivning er normsættende og kan være med til at normalisere en bestemt adfærd og praksis. Derfor har den nye lov om øremærket barsel til mænd potentiale til at understøtte en kulturforandring på arbejdspladserne, der sikrer mænd endnu bedre barselsrettigheder. Dette er der allerede indikatorer på i det private erhvervsliv. En undersøgelse fra fagorganisationen Lederne blandt 1.000 ledere fra alle lag af det private erhvervsliv viser således, at barsel er blevet et vigtigt konkurrenceparameter for virksomhederne.
Halvdelen af lederne svarer, at barsel med fuld løn i 11 uger til hver forælder i nogen til meget høj grad er et konkurrenceparameter i deres virksomhed, både ved rekruttering og til fastholdelse af medarbejdere. Professor emerita i statskundskab, Anette Borchorst, beretter, at medarbejderrettigheder, herunder også barselsrettigheder i overenskomster og virksomhedsaftaler netop kun kommer som følge af pres. Hvis dette pres fører til udvidede barselsrettigheder til fædre, kan det være med til at skabe den kulturforandring, der gør det nemmere for fædre at tage barsel.
Kilder:
Gode barselsvilkår er blevet et vigtigt konkurrenceparameter for virksomhederne (Finans, februar 2023) via EQUALIS Explainer.
Mænd sakker bagud, når det kommer til uddannelse
Uddannelsesgabet mellem mænd og kvinde stiger, når det kommer til at have fuldført en videregående uddannelse. Flere mænd end kvinder har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vi skal have et balanceret uddannelsessystem og arbejdsmarked. Derfor er det også et problem, at drengene allerede i folkeskolen sakker bogligt bagud.
Større grad af kønsbalance på tværs af uddannelser og uddannelsesniveauer er vigtigt for arbejdspladserne, samfundet som helhed og det enkelte menneske. Uddannelsesgabet mellem kvinder og mænd er størst på mellemlange videregående uddannelser, hvor kønsfordelingen er 39% mænd og 61% kvinder, mens der også er en overrepræsentation af kvinder på lange videregående uddannelser, gymnasiale uddannelser og bacheloruddannelser.
Kilder:
Uddannelsesgabet mellem kvinder og mænd øges (Danmarks Statistik, 2020/2021).
Unge mænd har en større risiko for at stå uden uddannelse eller job
Der er en overvægt af drenge og mænd i den store gruppe af unge mellem 15-24 år, der ikke er i gang med en uddannelse eller er i job. Det er en udfordring for både dem og vores samfund, at så mange unge mænd står uden uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet.
Andelen af unge drenge og mænd, der hverken er i uddannelse eller arbejde er steget fra 6,6 % i 2021 til 7,1 % i 2022. Gruppen omfatter unge i aldersgruppen, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, ikke er i gang med en uddannelse, eller ikke er i beskæftigelse i mindst 18 timer ugentligt. En undersøgelse, Danske A-kasser har lavet blandt deres medlemmer viser, at ledighed kan føre til psykiske problemer såsom stress, bekymringer og mindre selvtillid. Det at stå udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet kan altså bl.a. indebære konsekvenser for den enkeltes mentale helbred og trivsel.
Kilder:
Flere mænd har ikke nogen at tale fortroligt med
Hver femte mand i alderen 25-39 melder, at de ikke har nogen af tale fortroligt med. Det kan have betydning for, om man føler sig ensom, og om der er nogen, der skubber på for, at man fx kommer til lægen. Det kan være et problem både for den mentale og fysiske trivsel.
En undersøgelse fra Forum for mænds sundhed viser, at 21 % af de 25-39-årige sjældent eller aldrig oplever at have nogen, de kan snakke fortroligt med. På landsplan drejer det sig om ca. 140.000 mænd i denne aldersgruppe. Når en så stor andel mænd oplever sjældent eller aldrig at have nogen at tale fortroligt med, er det alvorligt, fordi isolation og mangel på nære relationer ofte er årsager til både mental og fysisk mistrivsel og sygdom, og kan have stor betydning for den enkeltes velbefindende.
Kilde:
Mange unge mænd er uden nære relationer (Forum for Mænds Sundhed, februar, 2023).
Derfor foreslår Lederne og Tænketanken EQUALIS, at regeringen etablerer et ligestillingsråd. Læs mere her: Danmark skal have et ligestillingsråd
