Alle nye lovforslag skal tjekkes for ligestillingseffekter. Men kun 11 procent bliver det

Debatindlæg af Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS

Politikerne Yildiz Akdogan og Line Gessø advokerer for en langsigtet ligestillingsstrategi, og det skal vi selvfølgelig også have. Men vi kan begynde med at ligestillingsvurdere alle nye lovforslag, som ministrene allerede er forpligtede til, men bare ikke gør.

En langsigtet ligestillingsstrategi skal hjælpe med at indtænke ligestilling i alt lovgivningsarbejde. Sådan skrev Line Gessø Hansen og Yildiz Akdogan i et læserbrev den 24. oktober. Men vi behøver ikke vente på sådan en strategi for at kunne trække i arbejdstøjet.

Vi har nemlig ligestillingsvurdering som værktøj i værktøjskassen, for fagministerierne er allerede, som loven ser ud nu, forpligtet til at ligestillingsvurdere ny lovgivning. De gør det bare ikke.

Love er som udgangspunkt kønsneutrale. Virkningerne kan imidlertid være af større betydning for det ene frem for det andet køn. Det kan betyde, at loven i mindre grad får den tilsigtede effekt, eller at en lov kan have en utilsigtet negativ konsekvens for et køn. Derfor skal de politiske beslutningstagere være bevidste om kønsaspektet fra begyndelsen: Det er det, en ligestillingsvurdering bruges til.

Ligestillingsvurdering er en metode til at indarbejde køn og ligestilling i offentlig forvaltning og planlægning. Det er en anerkendt metode, kendt som gender mainstreaming. Danmark er internationalt forpligtet til at ligestillingsvurdere ifølge EU-traktatens artikel 2 og 3, og denne forpligtelse er fremgår også af ligestillingslovens § 4.

Det er fagministrene, der har ansvaret for ligestilling og ligestillingsvurdering i eget ressort. Men i lovprogrammet 2021/2022 blev blot 20 lovforslag, svarende til 11 procent af det samlede antal, ligestillingsvurderet. Heraf kommer langt de fleste fra ligestillingsministerens ressortområde, nemlig Transportministeriet. Samtidig varierer processen for ministeriernes ligestillingsvurdering.

Derfor er problemet ikke så meget, at vi mangler en langsigtet strategi – hvad vi dog afgjort også gør – men at kravet om brug af metoden er implementeret på en sporadisk og fragmenteret måde.

Ligestilling blev ingen retfærdighed ydet i valgkampen, og der er uomtvisteligt behov for en langsigtet ligestillingsstrategi for Danmark. For ja, vi sakker mere og mere bagud.

Men vi skal ikke vente på en langsigtet strategi, før vi indtænker ligestilling i vores love. Embedsværket og politikere kan begynde med at benytte den metode, som de allerede har til rådighed og er forpligtet på.

Først bragt i Information